FORSIDE OM SPORTS CLUB KONTAKT

Gode råd samt holdbeskrivelser for voksenafdelingerne i dit Studie og Sportsclub

·         Medbring håndklæde og vanddunk

·         Der skal anvendes indendørssko i holdsalene

·         Gulvet i dit Studie er gummigulv så løbesko frarådes

·         Gulvet i SportsClub (sal 1) er trægulv

·         Kom til holdstart og gerne lidt før

·         Er du ny på holdet giv da instruktøren besked

·         Er du forhindret i at gennemføre hele timen giv da instruktøren besked herom

·         Har du skader eller skavanker er det også en fordel at lade instruktøren vide dette

·         Giv meget gerne feedback på timerne enten direkte til instruktøren eller i vores Ris/ros postkasser

·         Giv gerne holdene 3-5 gange førend du beslutter dig for at det ikke er dig – prøv eventuelt en anden instruktør

·         Er du gravid, kender du din krop bedst selv og kan bedst selv vurdere hvilke hold du kan deltage på. Book evt. tid hos vores fysioterapeut for uddybende rådgivning.

·         Har du født og har du været til dit 8 ugers check hos lægen anbefaler vi at du deltager på efterfødselshold med vores fysioterapeut.

Herunder finder du en beskrivelse af vores hold i begge centre med holdtræning

Generelt indledes alle hold med 5-10 minutters opvarmning med formålet at forberede kroppen på fysisk aktivitet. Timen afsluttes typisk med stræk/afspænding. Holdene varer som hovedregel 60 minutter medmindre andet er anført

Alle timer – med undtagelse af Les Mills koncept timer, er planlagt og sammensat af den enkelte instruktør, derfor kan timerne variere i intensitet og indhold fra instruktør til instruktør.

Les Mills timer er pre-koreograferet, dvs. alle bevægelser og øvelser er planlagt fra første minut og indtil 55 minutter, som timen varer. Det vil sige at der er tale om en koncepttime. Det er det samme program der benyttes i 3 måneder. I vores centre har vi følgende Les Mills timer: Bodyflow, Bodypump, & Bodycombat.

Vores holdplaner ændres i løbet af sæsonen. Husk altid at have den rigtige holdplan med hjem fra træning eller tjek på vores hjemmesider. For at deltage på vores hold er pladsreservation nødvendig. Vi kan ikke garantere ledige pladser,
da holdene bliver fyldt op efter “først til mølle”- princippet. Tilmelding sker på vores hjemmeside eller på én af vores kundecomputere i centeret. Loginoplysninger finder du på din kontrakt.

Bliver du forhindret i at deltage på et hold, skal du huske at afmelde dig via vores hjemmeside og onlinebooking eller på én af vore kundecomputere i centeret.

Af- og tilmelding skal ske senest 1 time før holdstart og kan ikke foretages via mail. Telefonisk afmelding senest kl. 15. Fremmøde skal ske senest 10 min. inden holdstart. Er du på venteliste kan du 10 min. inden holdstart henvende dig i receptionen og få oplyst om du har fået plads på holdet.

Udeblivelse fra holdtræning (også hvis du står på venteliste) koster 25,- hvis du har et løbende medlemskab, og 1 dag hvis du har et kontant medlemskab.

Hold med under 2 tilmeldte deltagere, vil blive aflyst ved holdstart.

Der tages forbehold for ændringer.

Vi gør vores bedste for at du skal få den bedste oplevelse, og skulle vi imod forventning ikke leve op til dette hører vi meget gerne fra dig !

 

RIGTIG GOD TRÆNING

 

Boxercise

Boxercise er boksetræning uden personlig kontakt dvs. at man får den samme træning, som ”rigtige” boksere, men slipper for sparringer/kampe mod andre deltagere.

Elementer som styrketræning, konditionstræning samt smidigheds/workout øvelser indgår i træningen

Boksehandsker kan lejes i receptionen for 10,- pr. gang.

Boxercise 15-18 år

Tilpasset aldersgruppen. Foregår med de ældste medlemmer i dit Studie Ungdom

Bodytoning

Bodytoning er udholdenhedstræning til musik, hvor man arbejder med forskellige redskaber, såsom XerTubes, elastikker, bodybars, små håndvægte og store bolde

Bodytoning/hula Hoop

Her inkluderes de 1,7 kg tunge hula hop ringe i træningen i en stor del af timen.

BOSU

Her arbejdes der på og med den blå halvbold BOSU med r stabilitet og balance i fokus. Udfordrende træning der styrker stabiliteten i kroppens led.

Step

Foregår på Reebok stepbænken som kan indstilles i 3 højder. Timen består af forskellige trinkombinationer, drejninger og hop på både step og gulv med høj intensitet og til god musik.

Step/styrke

På dette hold kombineres step med styrkeøvelser med bodybars, Xertubes, elastikker, håndvægte, samt kroppens egen vægt

Step/styrke/ski

På dette hold kombineres step med styrkeøvelser med bodybars, Xertubes, elastikker, håndvægte, samt kroppens egen vægt. I perioden op til skisæsonen vil der være elementer af skitræning i timen.

Fatburnerstep (step letøvet)

En steptime, hvor alle letøvede kan være med. Niveauet er ikke svært, men der er fuld fart på og tempoet er højt.

Hula Hoop

Hula Hoop timen foregår med 1,7 kg. Tunge hula hop ringe. Timen byder udover traditionel hula hop på styrke og kredsløbsforbedrende elementer.

 

Rene hula Hoop hold foregår udelukkende i dit Studie

Zumba Toning

Er en blanding af bodysculpting-teknikker og ZUMBA. Der bruges maraca-lignende Zumba Toning Sticks (håndvægte à 450 g eller 1250 g.) Det er en fordel men ikke et must at have prøvet ZUMBA inden man prøver ZUMBA toning

Zumba

Zumba er en kredsløbsbaseret form for træning med elementer af toningstræning som toner hele din krop.  ZUMBA er dansebaseret fitness til latineramerikansk musik. Der findes ikke deciderede begynder hold, da der ikke er noget der er rigtig og forkert og det i bund og grund handler om at have en fest og få kroppen bevæget.

Ryghold v. fys

Stabilitet og styrketræning for især ryg og mave (både nakke, øvre ryg og lænd), men vi træner også resten af kroppen og bevægelighedstræning.

Der er plads til alle, både dem der vil forebygge ryggener, har en tidligere ryggene eller dem der bare vil have en god gang træning.

Mindfullness

vil sige, at være fuldt tilstede, fuldt opmærksom i dette øjeblik – lige her og nu – og at være det opmærksomt med fuld overlæg. Uden at bedømme og tolke dét, der sker her og nu.

Det er, at have alle sanserne åbne og tage alle indtryk ind, uden at dømme, uden kritik og fuldt ud accepterende. At være med dét som er – lige her og nu. Opmærksomt nærvær. Bevidst nærvær.

Pilates ved fysioterapeut

stræk- og styrkeøvelser, der styrker musklerne og gør dem spændstige, giver bedre kropsholdning, smidighed og balance, forbinder krop og bevidsthed, samt gør skikkelsen mere strømlinet.

Øvelserne udføres siddende eller liggende uden redskaber. Der er stor fokus på træning af kroppens center (mave og ryg). Pilates giver en god kropsbevidsthed.  Med fokus på vejrtrækningen, kropskontrol og opstramning, er pilates en sikker og effektiv måde at strække, styrke og forme din krop på uden at overanstrenge og stresse ledene.

Timen består af små, intensive øvelser for bl.a. mave, ryg, baller og ben. Pilates kræver fokusering og koncentration.

Medbring altid et håndklæde til denne time.

Timen køres af en fysioterapeut

Pilates/efterfødsel ved fysioterapeut

Der arbejdes med de dybe mavemuskler samt med bækkenbunden. Der strammes op i de muskler der er blevet for lange og strækker de der er blevet for korte. Der stræbes efter den flotte holdning. Der er ikke indlagt konditionstræning.

Holdet er for alle – også selvom man ikke er gravid eller lige har født

Piloxing

Piloxing blander boksningens styrke, høje intensitet og smidighed med pilatestræningens balanceelementer, core-træning og muskeltoning til en time med fokus, fart og høj fedtforbrænding!
Kort sagt er Piloxing en sjov og udfordrende time med fokus på intervaltræning i kombination med balanceøvelser og muskelopstrammende træning.
I timen indgår også træning af mave, samt udstrækning.

Funk

Er dans hvor der stiftes bekendtskab med funk, street og hiphop

Cirkeltræning

Her trænes både styrke og kondition. Øvelserne foregår over 10 baser hvor der skiftevis arbejdes med styrke- og konditionsøvelser skal gennemføres i korte intervaller med højest mulig intensitet. Øvelserne varierer fra gang til gang.

Bodyrock

Der trænes næsten kun med egen kropsvægt og dette gøres med et væld af forskellige øvelser, målrettet hele kroppen. Der trænes ofte i intervaller og holdes et højt tempo

Bold & Effekt

Foregår på store ABS bolde med Ø55, Ø65 eller Ø75 og er funktionel træning med konstant varierende bevægelser på bold eller med egen kropsvægt. Boldøvelserne kan være med redskaber og både styrke, smidighed, balance koordinering samt lidt kondition er udbyttet i timen.

Fitnessball

Foregår på store ABS bolde med Ø55, Ø65 eller Ø75 og er Funktionel træning med konstant varierende bevægelser på bold eller med egen kropsvægt. Boldøvelserne kan være med redskaber og både styrke, smidighed, balance koordinering samt lidt kondition er udbyttet i timen.

Yoga

Vi arbejder med balance, styrke og smidighed i yoga stillinger. Lær at fokusere, når du træner.

Effekt/bodytoning

 

Step Mave/balder lår

Step hold hvor der undervises på to niveauer – begynder og letøvet. Øvelserne har fokus på mave, balder og lår

Mave/balder/lår

kroppen arbejdes godt igennem med fokus på mave/balder/lår. Udholdenhedstræning ved brug af elastikker, bold, bodybars og vægte.

Step letøvet

Et hold hvor step kombineres med øvelser for mave, balder og lår. Step øvelserne forudsætter letøvet niveau. 

Spinning

Spinning eller cycling foregår indendørs på specialbyggede cykler, såkaldte bodybikes, og er holdtræning med musik, som motiverende faktor. Spinning er kredsløbstræning hvor du bestemmer selv, hvor hårdt det skal være, da du selv styrer din cykels belastning. På alle hold er cykelsko en nødvendighed. Skoene sikrer, at du ikke skrider ud af pedalerne, men kan bruge alle kræfter på at træde. Pedalsystemet der anvendes i dit Studie er af mærket LOOK.

Er du begynder er det vigtigt at du tilkendegiver dette overfor instruktøren som så kan hjælpe med cykelindstilling og kropsholdning før, under og efter timen.

I dit studie har vi pulssystemet SUUNTO, hvor man kan følge sin træning på storskærmen. Har man sit eget bælte kan dette tilkobles vores system for 99,-. Det er kun SUUNTO ure der er kompatible med systemet og bælterne skal minimum være et M2 og med Dual coded.

Bælterne som kan lejes i receptionen for 10,- er standard indstillede, så vil du have det mest optimale resultat anbefaler vi at du køber dit eget. 

Skoene kan lejes i receptionen for 10,- pr. gang.

Pris for både sko samt SUUNTO bælte 15,- pr. gang

Spinning foregår udelukkende i dit Studie

Spinning INTRO

Køres periodevis og er en introduktion til spinning for nybegyndere. Timen er afsat til at lære cyklen at kende, finde de rette indstillinger o.l.

PUSH

Push kan kaldes styrke-/udholdenhedstræning på hold. I stedet for at træne i styrketræningslokalet og bruge de forskellige maskiner, gennemgår man til Push en masse styrkeøvelser med vægtstænger, som tilpasses den enkelte deltagers forudsætninger.

Der lægges vægt på indlæring af den rigtige teknik, for at få størst mulig udbytte af timen.
 
Push består af et program, der ved hjælp af simple øvelser og mange gentagelser, sikrer at man kommer alle muskelgrupperne igennem.

K.U.R.S

Er lukkede hold kun for K.U.R.S medlemmer og derfor findes der ikke beskrivelser heraf.

Mindfulness/afspænding

Her guides man til kropslig og mental ro og afslapning. Der er stor fokus på den dybevejrtrækning og det at blive et med dig selv og din krop.

ladyfitness

(også kendt som Strip-Fitness) er en time, hvor grundøvelserne bygger på smidighed og styrke. Bevægelserne er inspireret af strip-koreografi, men bare rolig, vi beholder tøjet på. LadyFitness er funktionel træning med centreringteknikker, kendt fra blandt andet yoga og tai chi. Kvinder i alle aldre kan være med.

Kun for kvinder.

Foregår udelukkende i SportsClub

Bodyflow begynder

Les Mills concept

En kombination af Tai Chi, dynamisk Yoga, Pilates og afspænding. Der arbejdes med styrke, holdning og smidighed. En time hvor nye og øvede kan træne sammen. Timen varer 75 minutter hvor der er afsat ekstra tid til teknik.

Bodyflow øvet

Les Mills concept

Holdet varer 60 minutter

Bodyflow release

Les Mills concept

Hver 3. Måned er der premiere på den nye koreografi og dette markeres med en release

Bodycombat

Les Mills concept

Kampsportsinspireret konditionsprogram. Der er spark, slag, blokeringer, stande og kata'er fra forskellige kampsports stilarter som f.eks. Taekwondo, KungFu og boksning

BodyCombat er et Les Mills koncept

Bodycombat release

Les Mills concept

Hver 3. Måned er der premiere på den nye koreografi og dette markeres med en release

Bodypump begynder

Les Mills concept

En time hvor der er afsat ekstra tid til teknik. For dig der er ny + de mere øvede der gerne vil arbejde med teknik.

Bodypump øvet

Les Mills concept

Styrketræning på hold med musik der passer til. Der trænes med små vægtstænger med individuel tilpasning af vægten.

Bodypump release

Les Mills concept

 

Hver 3. Måned er der premiere på den nye koreografi og dette markeres med en release

 

 


Forsikring

Kommer man til skade i centret, er det ens egen ulykkesforsikring der dækker. Dit Studie ApS kan ikke drages til ansvar, og vi opfordrer derfor alle til at tjekke deres forsikringer.

Sports Club | St. Sct. Pederstræde 18 | 8800 Viborg | tlf. 8662 5226 | e-mail: info@scv.dk | www.scv.dk